Tysk test af vinterdæk

Når vi tænker på test af vinterdæk i Danmark, så er det stort set kun FDM's årlige test der tænkes på. Den laves som bekendt sammen med bl.a. tyske ADAC og er en meget omfattende og grundig test. Den kan sagtens stå alene, men der er også andre test at støtte sig til.
 
En af dem kommer fra det tyske bilblad Auto-Zeitung. Deres 2011-test af vinterdæk omfattede 14 dæk i størrelsen 205/55 R16 H, som passer på biler som VW Golf, Peugot 307, Renault Megane, Opel Astra, Ford Focus, Citroën C4, Kia Cee'd m.fl.
 
Testen er opdelt i kørselsegenskaber på sne, våd vej og tør vej, og i hver af de tre kategorier er det muligt at score 150 point. Altså maksimum 450 point i alt.

Hele 8 af de 14 testede dæk i Auto-Zeitungs test fik prædikatet 'Sehr empfehlenswert' (meget anbefalelsesværdigt):
  • Goodyear Ultra Grip 8 (381 point)
  • Semperit Speed Grip 2 (374 point)
  • Nokian WR D3 (365 point)
  • Dunlop SP Winter Sport 4D (363 point)
  • Continental ContiWinterContact TS 830 (359 point)
  • Pirelli Winter Snowcontrol Serie 3 (351 point)
  • Michelin Alpin A4 (350 point)
  • Vredestein Snowtrac 3 (336 point)
Dækket fra finske Nokian blev suveræn vinder, når underlaget er sne. Men mere relevant for danske forhold er det nok, at testvinderen Goodyear Ultra Grip 8 er det bedste vinterdæk på våd vej, og i det hele taget et rigtig godt allround vinterdæk.

0 kommentarer:

Send en kommentar