De to seneste vintre har budt på masser af sne, også på vejene. Det har givet store trafikale udfordringer og nogle af dem har været selvforskyldte. Mange kører nemlig rundt med sommerdæk, og det har et overbevisende flertal af danskerne nu fået nok af.
En undersøgelse foretaget af analyseinstituttet Interresearch viser, at 78 procent af de danske bilister støtter et krav om lovpligtige vinterdæk, mens blot 14 procent er imod idéen.
Undersøgelsen er bestilt af sælgernes fagforening, Business Danmark. De støtter et lovkrav om enten at køre med vinterdæk eller helårsdæk. De påpeger, at udover de frustrationer som sommerdækkene giver hos medtrafikanterne, så har forsinkelser i trafikken også økonomiske konsekvenser for samfundet.
FDM er åbne overfor et lovkrav om vinterdæk, og transportminister Hans Christian Schmidt (V) har allerede sat en redegørelse i gang. Han forventer, at der vil være fundet en løsning inden næste vinter.
0 kommentarer:
Send en kommentar