Vinterdæk i Tyskland

Den tyske trafikminister, Peter Ramsauer, ser meget gerne, at vinterdæk hurtigst muligt bliver obligatoriske i Tyskland. Hans primære argument er, at de der kører i sne og sjap uden egnede dæk, udsætter både sig selv og andre for fare.

Han mener endvidere, at de nuværende tyske regler er for uklare.

De nuværende regler (oktober 2010) er, at dækkene skal være passende til forholdene. Er de ikke det, så koster det en bøde på 20 Euro, mens bøden kan blive det dobbelte, hvis man pga. uegnede dæk har været til gene for trafikken.

I øvrigt er pigdæk ikke tilladte i Tyskland. Det er til gengæld tilladt at benytte snekæder, men så er fartgrænsen 50 km/t. I bjergområder vil der i vintervejr være skilte, hvis snekæder er påkrævet.

Kilde: Flere kilder, herunder fpn.dk (oktober 2010)

0 kommentarer:

Send en kommentar