Test af vinterdæk - 2009

FDM har sammen med de europæiske bilklubber testet vinterdæk. Testen udkom i oktoberudgaven af FDM's bilmagasin Motor.

I alt 34 vinterdæk blev testet, og af dem dumper hele 10 vinterdæk. Testen viser med al tydelighed, at pris og kvalitet hænger nøje sammen, når det gælder vinterdæk.

Dækkene er vurderet udfra deres egenskaber på tør vej, våd vej samt i vinterføre som is og sne. Testen ligger også vægt på, at Danmark har langt flere dage med våde veje end snedækkede veje - og derfor er bremselængden på våd vej vigtig.

Herunder følger en oversigt over de 4 vindende dæk i de 2 størrelser, der er benyttet i testen. Parantesen angiver vinterdækkets samlede score.

Størrelsen 175/65 R14 T
- Vredestein Snowtrac 3 (5/6)
- Continental WinterContact TS800 (5/6)
- Goodyear UltraGrip 7+ (4/6)
- Dunlop SP Winter Response (4/6)

Størrelsen 195/65 R15 T
- Goodyear UltraGrip 7+ (6/6)
- Continental WinterContact TS830 (5/6)
- Pirelli Winter 190 Snowcontrol(4/6)
- Dunlop SP Winter Sport 3D(4/6)

FDM gør i forbindelse med deres vinterdæk test opmærksom på, at et vinterdæk ikke nødvendigvis er godt i alle størrelser selvom det er godt i én størrelse.

0 kommentarer:

Send en kommentar